Praktisk
Ved ind og udtjek
Tjek ind fra kl 14
Tjek ud senest kl 10 ( efter tjek ud må du gerne blive og nyde din morgenmad på terassen)
Der er ikke personale på Guesthouse hele dagen, så det betyder også, at der ved jeres ankomst muligvis ikke er nogle af os at finde.
Vi vil gerne have det så fleksibelt som muligt, da i skal have mulighed for at komme når det passer jer allerbedst. Ved ankomst vil jeres navn stå på jeres dør til værelset og nøglen hænger inde på jeres værelse. I er altid velkommen til at ringe til os hvis der er noget i er i tvivl om når i ankommer eller hvis i har nogle spørgsmål. Vores telefonnummer står i receptionen.
Parkering
Lige udenfor Guesthouse har vi en parkeringsplads. De pladser som er der er forbeholdt jer gæster som bor på guesthouse.
Skulle alle parkeringspladser være optaget kan du benytte Guesthouse Klitmøllers ekstra parkeringspladser som ligger ved Klitmøller Fitnesscenter skråt over for Guesthouse. Parkeringspladserne er afmærket med blå skilte hvor på du kan se Guesthouse Klitmøller logoet.
Lad endelig være med at parkere ude ved vejen op af fortovet for det kan give parkeringsbøder. Vores afmærkede parkeringspladser er gratis.
Værelser
Alle værelser er incl.
Sengetøj
1 lille håndklæde
1 stort håndklæde
Trådløs internet
Slutrengøring
(værelser med eget badeværelse har føntørre og shampoo, balsam og bodywash
Morgenkåbe
Du kan leje en rigtig sød og lækker morgenkåbe fra Moshi Moshi Mind på Guesthouse de dage du er her. Det er lækkert bare at tage den over sig når du skal i saunaen eller vil direkte ud og høre havets brusen fra terassen lige når du er stået op.
Bliver du glad for morgenkåben kan den også købes i receptionen.
Leje pris: 40 kr
“Hanstholm habitten”
Når aftensolen er gået ned kan det kølige vesterhavs vejr godt melde sig. Derfor har vi indkøbt vaske ægte “Hanstholm habitter”. I dem kan du være sikker på at du kan holde varmen… Vil du gå linen sådan helt ud – så har vi også træsko du må låne af os.
Leje pris: 100 kr
Hund
Se det her er Alba. Hun er vores lille lækre hund som du muligvis får at se når du er på besøg på guesthouse. Hun er vildt sød og kælen.
Vi er vilde med hunde så tag endelig bare jeres med, hvis i ikke har andre steder den kan være når i skal på “ferie”. Hundene plejer også at elske at være i Klitmøller. Her er rigtig mange steder de har mulighed for at boldre sig og nyde at løbe rundt.
Pris for at have jeres hund med: 200 kr
Morgenmad
Morgenmaden kan tilkøbes her på hjemmesiden. Vi har prøvet at gøre det så enkelt som muligt, men er der problemer så ring endelig til os eller grib fat i os når i møder os på Guesthouse. For at bestille morgenmaden skal i gå ind på siden ” morgenmad”